Besøg udstillingen frem til den 14. april 2024

Kunst i Ry
Kunst i Ry

Besøg udstillingen frem til den 14. april 2024

I støtteforeningen for Anna Klindt Sørensen Kunstbygning i Ry, har vi siden foreningen blev startet i september 2021 arbejdet på, at finde en egnet placering for en Kunstbygning i Ry, der kan formidle Anna Klindt Sørensens liv og værker. Kunstbygningen skal derudover have skiftende udstillinger af fortrinsvis nulevende kvindelige kunstnere. Vi finder at Bolighuset i Ry er et rigtig godt bud på en adresse til en kommende kunstbygning, det ligger centralt i byen og kun et stenkast fra Anna Klindt Sørensens Have.

Kunstneren Anna Klindt Sørensen

Anna Klindt Sørensen (f. 1899 i Gl Rye) var aktiv som kunstner i Paris i 1922-1938, efter i protest at have forladt den mandsdominerede akademiuddannelse i Danmark. I Paris studerede hun ved Gromaires, Legers og Lhotes kunstskoler. Anna Klindt Sørensen boede fast i Ry og delvis i København fra 1962 og til sin død i 1985. Hun opnåede i den periode den fineste anerkendelse en dansk kunstner kan få med tildeling af Eckersbergs-medaljen i 1963 og Thorvaldsens-medaljen i 1976.

Fortællingen om Anna Klindt Sørensen rummer flere sider – herunder historien om en kvindeforkæmper, der banede vejen for andre kvindelige kunstnere. Derfor er det heller ikke helt tilfældigt, at udstillingen åbner på kvindernes internationale kampdag.

Efter hun overtog Villa Petersborg i 1962 efter moderen arbejdede Anna Klindt på at oprette et udstillingssted i villaen for kvindelige kunstnere. Efter hendes død kunne dette ikke realiseres, hvorfor hendes formue gik til oprettelse af Anna Klindt Sørensens Fond, der stadig uddeler hæderslegater til fremragende kvindelige kunstnere.

Læs mere om Anna Klindt Sørensen og støtteforeningen på www.aks-ry.dk

Anna Klindt Sørensen